Hvilken RPA software skal jeg vælge?
Her et par hints om RPA software
Skal du i gang med RPA, så vent lige med at køb software til du ved hvad du skal bruge den til.
Der er mange udbydere, og spørgsmålet om hvilken RPA software jeg skal vælge, trænger sig hurtigt på. Valg af RPA software er derfor forbundet med stor usikkerhed, og det forkerte valg kan blive dyrt på den lange bane.
Lad mig sige det med det samme, vi er ikke 100% objektive. Vi tilbyder både UiPath og Microsoft Power Automate kurser. Smertefulde historier fra kunder og kursister har præget os, og med tiden har vi udviklet best practice erfaringer der i dag kommer vores kursister og kunder til gode. Men det skal ikke afskrække os fra at give jer nogle råd som vi anbefaler jer at overveje inden i investerer tid og penge i jeres RPA initiativ.
Vælg et af de store software værktøjer
Compass har konstant dialog med kunder der ønsker at konvertere et mindre RPA værktøj til et af de store modne og veludviklede værktøjer. Og generelt kan det siges, at de store producenter af RPA software formentlig alle vil kunne håndtere jeres automatisering. De problemer vi oftest høre om er:
- Teknisk funktionelle hindringer. De fleste værktøjer arbejder fint i kendte systemer som f.eks. Microsoft systemer. Men de fleste administrative medarbejdere arbejder i en række andre selvudviklede eller ældre systemer som RPA softwaren også skal kunne håndtere. De modne RPA software leverandører har sandsynligvis oplevet problemstillingen, og har udviklet værktøjet til at håndtere den.
- Adgang til ressourcer. De store RPA værktøjer bruges af mange virksomheder. Der er åbne fora på nettet hvor du kan få viden. Og adgang til konsulenter og medarbejdere der kan RPA softwaren er derfor mere tilgængelig.
Med de mindre udbydere støder vores kunder på ovenstående hindringer 6-12-18 måneder inde i deres RPA rejse, og det forkerte valg bliver derfor dyrt. De 20.000 Kr. der blev sparet i software licenser fra starten, blev mange gange brugt i udviklingstimer og eksterne konsulenter.
Vær også opmærksom på, at der blandt RPA udbyderne i skrivende stund, 2020, ikke er sket en branche konsolidering – endnu. Men den vil komme, og mindre leverandører vil dø, blive opkøbt, eller specialisere sig indenfor en niche.
Blandt de 3-5 største software udbydere skal du være opmærksom på, at der også her er forskel. Nogle er stærke indenfor specifikke brancher, andre har regionale præferencer og er ikke globalt tilstede. Nogle prioritere brugervenlighed så forretningsbrugere kan opsætte robotter selv, andre kræver en udvikler baggrund for at kunne bygge robotter.
Test softwaren i jeres IT landskab
Vi hører fra både softwareleverandører og konsulenthuse at RPA softwaren virker i alle tekniske miljøer. Det er ikke korrekt, og vi har fra vores mange kursister og projekter viden om det modsatte. Har du et RPA værktøjer fra en af de større leverandører, så øger du sandsynligheden for at softwaren virker i dit tekniske miljø. Men du kan ikke være sikker. Vi oplever at RPA softwaren kan have problemer med at:
- Operere i Citrix miljøer
- Læse nogle Pdf dokumenter
- Operere i mainframe miljøer
- Operere i systemer af ældre dato
Så derfor; test software værktøjet i de vigtigste miljøer inden du investerer.
Udskyd køb af software til efter test
Seriøse software udbydere tilbyder prøvelicenser eller gratis brug af software i udviklings- og test fasen. Husk det, også selvom det er næsten gratis som du har lært det på f.eks. Microsoft Power Automate kursus.
Udbydernes styrker og svagheder
Hvis du vælger en af de store software udbydere går du i reglen ikke galt i byen. De vil i reglen kunne løse opgaven. Men de store udbydere har også hver deres styrker, og vi anbefaler at du taler med en konsulent om hvad værktøjet skal bruges til. Alternativt kan du tage et introducerende kursus, RPA Organisering og Business Analyst, og hør om værktøjernes styrker og svagheder.
Se Gartner Magic Quardrant om RPA software
RPA Kursus
Akademiet tilbyder en række RPA kurser med og uden programmering. Vi anbefaler Power Automate kurser.
