RPA Udvikler job

Teknisk stærk RPA Udvikler – UiPath udvikler

RPA Huset ekspanderer indenfor RPA og søger en RPA eller UiPath udvikler der har lyst til at bringe vores RPA forretning til det næste niveau. Vores kontor ligger i det indre København med egne kursus- og mødelokaler. Humøret er højt, vi er faglig nysgerrige og vi tænder på RPA, ML og AI.

Du skal kunne lære til dig, og lære fra dig. Vi hjælper hinanden, læring er i højsædet og fejl griner vi af. Vi arbejder mega agilt, og er du ikke allerede stærk i RPA, så vil du komme igennem et læringsforløb som klæder dig på til opgaven. Det hele med hjerte, humor, ansvarlighed, ordentlighed og smil på læben. 

Ud over at lære og certificeres indenfor RPA, så gennemgår alle vores RPA konsulenter et uddannelsesforløb der også omfatter kursus i innovation på Harvard eller MIT.

Din Baggrund

Du har en teknisk baggrund fra DTU, ITU eller lignende og gerne 2-3 års erhvervserfaring. Har du ikke allerede arbejdet med RPA, så lærer vi dig det grundlæggende, og vi lærer dig også at lære fra dig.

Om jobbet

Som RPA konsulent vil du skulle

  • Udvikle RPA robotter hos vores kunder
  • Arbejde med udvikling af vores RPA forretningskoncepter, konsulentpakker og helpdesk
  • Deltage i den strategiske udvikling af RPA Huset Compass Digital
  • Evt. undervise i RPA og UiPath. Vi lærer dig hvordan du underviser

Du bliver en del af et team med passionerede kolleger med højt humør, i en sund virksomhed i vækst. Løn er efter dine kvalifikationer hvor meget du kan af ovenstående. Du vil under alle omstændigheder skulle gennemgå hele Compass uddannelsesprogram indenfor RPA. 

Vi forventer

At du har lyst til at arbejde med RPA, og trives med at løse vores kunders problemer. Og at du har:

  • Teknisk baggrund fra videregående uddannelse, DTU, ITU eller lignende
  • Lyst til at problem knuse og lære
  • Har erfaring med programmering – gerne .Net, C# og Visual Basic
  • Er i stand til at udvikle tekniske løsninger i samarbejde med kunder og konsulentkolleger
  • Har viden om RPA, UiPath, Blueprism, Automation Anywhere, WinAutomation eller lignende RPA-software – ikke et krav, men en fordel.
  • Kan kommunikerer skriftlig og mundtlig på dansk og engelsk
  • Ser muligheder i stedet for begrænsninger
  • Kendskab til AI og Machine Learning

Interesseret

Er du interesseret, så send en ansøgning til administrerende direktør Niels Fester info@comss.dk med dit CV og ansøgning. Så tager vi en kop kaffe og hilser på hinanden. Vi afholder samtaler løbende og tager jobopslaget ned, når stillingen er besat.

RPA Huset Compass Digital er en del af COMPASS NLC der blev etableret i 2005 og er landets førende akademi indenfor Lean, six sigma og RPA. RPA-Huset Compass Digital er seneste skud på stammen og følger vores kunders interesse og rejse ind i automatisering af forretningsprocesser, RPA, ML og AI.

Niels Fester

Niels Fester

CEO og Founding Partner

RPA er sjovt og jeg håber I får lige så meget gavn af jeres robotter som vi har fået. RPA har stor indflydelse på hvorledes den administrative medarbejder kommer til at arbejde fremover, og det er helt centralt at tænke den menneskelige faktor ind i RPA initiativer. Det er der fine teknikker til, og vi hjælper jer gerne med både den tekniske og bløde del af RPA initiativet. God vind med jeres RPA rejse.